Hos Dressage Arvé er der lagt stor vægt på kvalitet og komfort både for hest og rytter.
Alle bokse i stalden er af samme eksklusive kvalitet og alle med vindue og "vindue" til staldgangen.
I kursus stalden er der p.t plads til 8 kursister af gangen. Til stald afdelingen høre egen opsadlingspladser, vaskeplads og solarium.
Der er bl.a 10 store bokse hvor hver boks har sin egen paddock udenfor, så hesten selv kan bestemme om den vil være inde eller ude.
Der er 4 opsadlingspladser, 2 solarium pladser, 2 store vaske pladser, 2 sadelrum samt et vaskerum til hesteudstyr.
Ridehuset er 20x60 m med vinduer på hele den ene langside samt 1 kort side, det gør ridehuset et dejligt rolig og lyst sted at arbejde både for hest og rytter.
Til ejendommen hører der 24 hektar jord, heraf 12 hektar skov, resten er udlagt i græsmarker til hestene. Skoven er lavet med brede græsstier, som er det perfekte sted at skridte af efter endt træning.
Men det er ikke kun hestene der bliver forkælet, trænger du til et hvil, kan du gøre det i casinoet. Her finder du en hyggelig pejsestue med stort vinduesparti til ridehuset.